fredag den 29. marts 2013

Ud at køre med ....

Idag har Jan og mig været på landevejene, så I kommer lige med på vores "søndagstur"
Først var vi ved Lund Fjord, hvor vi ikke var i tvivl om hvad vej vinden blæser

Det er Bulbjerg der skimtes i baggrunden.

Vandet ved Bulbjerg og det ser bestemt ikke varmt ud og er det garanteret heller ikke.

Vejen mellem Bulbjerg og Thorup Strand bød på dette kunst i skoven
Der var mere kunst i træ, men hvis i kommer forbi skal der jo også være noget nyt at se.
Vej mellem Kollerup Strand og Svinkløv.

Til sidst et billede fra Slettestrand, hvor vi også nåede at se en lokal påske udstilling i Havhusene inden turen gik hjemad igen. Der var ikke mange farver på billederne, men det var en god tur og meningen var også at vi skulle se lidt andet udenfor vores egen matrikel.
Ha en fortsat god påske - i morgen skal der arbejdes igen.

torsdag den 28. marts 2013

Troldhassel

Troldhassel (Coryllus Contorta) syntes jeg er smukkest om vinteren, disse store troldhassel har jeg i haven og de har fået en ordentlig beskæring her i vinter.
De blev ikke gode disse billeder, det hele er så brunt, skulle vist have taget billederne med lidt sne på jorden, men nu bliver det forhåbentligt først til næste vinter det bliver aktuelt.

Igår var jeg her , jeg skulle jo nødig komme til at kede mig i påsken, den helt store travlhed som vi plejer at have her på  planteskolen i påsken udebliver nok i år.
Rigtig god påske.

søndag den 24. marts 2013

Er der nogen som kender

Disse garnnøgler var i sybordet som jeg arvede. Har prøvet at google navn men ingenting kommer op. Er der nogen som kender dette garn og måske ved hvor gammelt det er ?  jeg skulle lige prøve at hækle lidt med det i aftes.


søndag den 17. marts 2013

Knud Rasmussen, Nikolaj Kirk, Mads

Så blev trøjen færdig til Mads
For et stykke tid siden havde jeg et indlæg om, at Mads havde set kokken Nikolaj Kirk i et Nak og Æd program, havde en trøje på som Mads også gerne ville eje. Efter søgen på nettet fandt vi dette billede i bogen Nordisk strik med traditioner.


Den er strikket i Léttlopi fra istex og garnet er købt hos Hønsestrik i Aalborg.
Den har været hyggelig at strikke selvom der er mønster hele vejen.
Og den blev færdig før foråret kom og der ligger ingen ufærdige projektet og venter, ihvertfald ikke strik.

lørdag den 16. marts 2013

Kejserbusk

Ved ikke rigtig hvad jeg mener om kejserbusk, syntes helt vildt godt om blomsterne og også at den blomster her tidlig forår, men jeg syntes den har en speciel duft og kan ikke rigtig finde ud af om jeg kan li den eller ej. Så derfor lader jeg den stå i haven og tager ikke grene ind.
Lige nu sner det og det rigtig træls når jeg nu hellere vil have forår.

torsdag den 14. marts 2013

Planteleksikon

vil jeg ikke lave, men jeg har fået en íde, Nu hvor foråret og sommeren kommer bliver det ikke til så meget i den kreative afdeling, derfor vil jeg lægge nogle billeder ind af de planter vi har i haven eller har i butikken på planteskolen bakken glæder mig allerede til foråret og sommeren, hvor buske og stauder står på deres højeste, at komme ud og fotografere dem. Jeg vil starte med en busk som ikke er så udbredt men som alligevel lyser lidt op her tidlig forår hvor der ikke er så meget farve i haven.
Den gule troldnød, Hamamelis int. Pallida
Den orangegule troldnød, Hamamelis int. Orange beauty
Den røde troldnød, Hamamelis int. Diana

Håber I syntes det er en god íde, jeg glæder mig allerede.

tirsdag den 12. marts 2013

Vi vil gerne ud

Stauderne står i drivhus og vil gerne ud, men det er stadigvæk for koldt. Håber i næste uge det bliver bedre så de kan komme ud.
Ellers potter vi frugttræer nu og ind imellem bliver der også tid til at flette lidt træer.

Ha en god aften

søndag den 10. marts 2013

Jeg har arvet

Jeg har arvet det fineste sy/broderibord. Min svigermor som desværre døde for nogle år siden har altid sagt at dette bord skulle jeg have. Nu skal der ryddes op og deles efter at svigerfar døde for et par år siden og jeg har fået bordet.
Bordet har min svigermor arvet efter hendes mor, hvor gammelt det er, ved jeg ikke, men jeg syntes det er fint som det er, og nu skal jeg bare have fundet den rette placering til det.
Ellers arbejder jeg mig frem mod slutning af Mads's trøje, mangler kun et ærme, men nu skal det også være for lige pludselig er det forår og så bliver der ikke meget tid til at strikke.

Ha en god aften

søndag den 3. marts 2013

Mere af det

Fantastisk solskin idag, det kunne vi godt bruge noget mere af.
Har været i haven hele dagen, rivning af græsplæne så de små gule anemoner kan komme sikkert op af jorden. Rivning af et par bede, tulipaner står jo på spring.
Og weekenden har også budt på lidt kreativt, en syboks.
Jeg kan godt se mulvarpeskuddene i baggrunden, men der er jeg ikke nået over endnu.
Og så fik jeg lige øje på den yndigste lille blå anemone midt i alt det visne løv.

Er i også startet med forårsklargøring i haven ?

Ha en god aften