Viser opslag med etiketten Stitchery. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Stitchery. Vis alle opslag

tirsdag den 8. november 2011

Kattekillinger

Så er kattekillingerne ved at være sjove, de løber rundt og moderen er meget opmærksom på hvor de er og hvad de laver, men et eller andet sjovt har den ene killing da fået øje på. Måske det er fotografen ?
Ellers går aftenerne med lidt syslerier, har været igang igen med lidt broderi, som skal syes ind i en pude.
Syntes ikke jeg orker det om aftenen, glæder mig til en fridag hvor jeg kan få symaskinen igang, så jeg kan få monteret nogle at de ting der ligger og venter.

Fortsat god aften.

onsdag den 2. november 2011

November

Så blev det november, men heldigvis stadigvæk mild i vejret, faktisk har der været rigtig dejlig vejr de sidste par dage.
Er blevet færdig med endnu noget broderi, det er sjovt at brodere igen, har ikke gjort det siden tiden på Skals håndarbejdsskole, og det er nogle år siden.
og så et billede lidt tættere på

Hvad skal jeg bruge det til ? Er der nogen forslag.
Ha en fortsat god aften

mandag den 31. oktober 2011

Er med igen

Har været lidt væk fra bloggen i et par uger, syntes lige pludselig det var lidt "træls" at der ikke er nogen der sender en lille kommentar engang imellem, men nu har søster Lene da ihvertfald lovet at hun vil prøve at sende en kommentar engang imellem. Igår var jeg nemlig med hende og hendes veninde til kreative dage i Fredericia, det var rigtigt mange udstillere og vi fik da også "lidt" med hjem. Også nye ting som skal prøves af, mere om det senere.
Jan har sat julesnapsen til lagring
Det er også meget flot udenfor med alle de efterårsfarver, her Kastanietræet

Og så har jeg været ved at lave noget nyt håndarbejde, (for mig ihvertfald) nemlig stitchery, det er meget spændende, dette er en prøve, det er jo snart jul.

Ha' en fortsat god aften.