torsdag den 31. januar 2013

Både fransk og engelsk

Har lavet en kurv, den blev noget høj, men alligevel kan den bruges til mange ting.
Har øvet med både fransk sideflet og engelsk sideflet.
Ellers har jeg øvet på at få lavet en forhøjning på bunden, det gik fint denne gang.

Måske lidt for høj til lavere kurv, men til denne passede det fint.
Ha en god dag.

mandag den 28. januar 2013

Fransk ostebund uden ost

Jeg øver mig på pileflet.
Har lavet en kurv med fransk ostebund.
I morgen skal der øves igen og vist også lægges pil i blød.
Og hvor er det dejligt at det virker igen med at lægge billeder ind.

Ha en god aften

lørdag den 19. januar 2013

Lapper

Dette indlæg er lavet fra min iPad. Jeg har lavet grydelapper med inspiration fra Denne blog og billedet er også taget med min iPad
Et par er hæklet med enkelt tråd et par er hæklet med dobbelt tråd og et par er hæklet med tykt bomuldstråd.
Ha en god dag

onsdag den 16. januar 2013

Nydeligt broderi

Sidste gang jeg var hos mor og far fik jeg denne dug som mor havde fundet i genbrug.
Den passer fint på mit bord.
Mor havde vasket og strøjet den så fin, så det er ikke hendes skyld der er krøller på dugen.
(Jeg ved godt at du kikker med mor).
Det er så fint broderet.
Jeg må hellere få tændt det strygejern.
Ha en god dag

søndag den 13. januar 2013

Lidt syning

Lidt syning blev det til her i weekenden, en bakkeserviet i patchwork til min flettede bakke.



Søndagen har vi brugt på at beskære buske og køre grene væk.
Og om lidt er der håndbold i tv.
Ha en god aften.

søndag den 6. januar 2013

Nu med billede

Mads har hjulpet mig, så nu er der også billede af min pilehøst

Ha en god aften.

Pilehøst

Jeg havde fået Mads og Thor til at hjælpe mig idag med at klippe pil og vi blev færdige, så nu er de sat i drivhus og jeg kan stå dernede og hygge mig med at sortere dem.
Dejligt at det er gjort, i morgen skal jeg en tur i haven og lave lidt.
Dette indlæg skrev jeg i går og der skulle have været et billede af hele min pilehøst, men hvad sker der lige når jeg er inde og skrive indlæg og vil indsætte billede kan maskinen bare ikke hente mine billeder, er der nogen som ved hvad jeg kan gøre ??