lørdag den 17. december 2011

Hjemme igen

Ja, jeg er hjemme igen. Jeg kom godtnok hjem i tirsdags, men der har været lidt travlt så først nu kommer der nyt indlæg.
Vi havde en rigtig god tur til Flensborg, det er en dejlig by, tror jeg nok, vi så nu flest butikker, men sådan er det vel når 3 damer er på tur sammen.
Vi startede med kaffe som mor havde medbragt på Ejer Bavnehøj.
Som i kan se på de frysende damer var der koldt, så vi sad i bilen og drak the og kaffe.
I Flensborg var vi på cafe og få en kop kakao, og Lene fik endelig smagt Glühwein, som vi havde set mange steder. Menukortet var rigtig flot, der var is i alle afskygninger, denne side syntes jeg var skæg.

Parkeringshuset havde dette skilt på begge sider når vi kørte ind, jeg syntes det var rigtig godt, men der kan da sagtens sidde nogler kvinder derude som syntes det er diskriminerende.

Men det var en rigtig god tur, dagene (2 dage) gik med at gå i butikker og se håndbold om aftenen.
Idag havde jeg bestemt at nu skulle det prøves med at bage klejner efter min bedstemors opskrift, i min barndom fik vi altid en pose klejner når vi  havde fødselsdag. Min mor har bagt dem til os til jul, men nu ville jeg altså selv prøve om det kunne lykkedes, og de blev da meget gode, efter lidt prøvelser om hvor tyk dejen skulle rulles ud.

Nu skal der vaskes vinduer udvendig.
Ha en fortsat god weekend.

2 kommentarer:

Tusind tak for dit besøg og din kommentar