onsdag den 26. september 2012

Hortensia krans

Har lavet endnu en krans, denne gang af hortensia blomster, og denne skal hænge i køkkenet.
Ældstesønnen Thor flytter til Aalborg i morgen, vandskaden i lejligheden, ham og kammeraten havde lejet, er repareret og han glæder sig. Det bliver så meget nemmere for ham at komme på universitetet hver dag i stedet for at skulle med bus tidlig morgen. Tror egentlig det er mig der sidder og finder på noget som er positivt ved at han flytter og så håber jeg på at det ikke bliver så vedmodig. Håber i forstår hvad jeg mener med det.

Lige et stemningsbillede af spætmejsen der sidder og hakker i en foderkugle.

Ha en fortsat god aften.

lørdag den 22. september 2012

Køligt og vådt

Glæder mig til iaften, suppen står og koger på komfuret, det er lige hvad vi trænger til efter at have gået ude i dag i den kolde vind. Lidt billeder blev der taget sidst på dagen da der blev tørvejr.

Krans af mariebær.
Sølvlys som virkelig lyser op her i den mørke tid.
De flotte blomster på den opstammede Euonymus Phellomanus

Ha en fortsat god aften.

fredag den 14. september 2012

Nu skulle det prøves

Har længe haft lyst til at bage macarons, de smager rigtigt godt men ikke alle er lige pæne, men så må jeg jo øve mig noget mere. Men der skal sættes noget tid af til at bage dem, det tager rigtig lang tid syntes jeg.

Ellers har der været travlt og i søndags havde vi havens dag, temaet i år var farver i haven, og det håber jeg i kan se på billedet fra butikken.


Ha en fortsat god dag.

lørdag den 1. september 2012

Stolt

Jeg er meget stolt idag, yngstesønnen har gennemført et marathonløb i Thy Nationalpark. www.danmarksnationalparker.dk/Thy

Jeg er også blevet færdig med mit tæppe
Ha en god aften, jeg skal strikke videre på mit nye projekt, en poncho.

tirsdag den 28. august 2012

P3 og Coldplay

Vores drenge er i København og se Coldplay i parken.
Jeg skal sidde og nørkle med mit tæppe mens jeg hører koncerten på P3.
Jeg håber de får allertiders oplevelse og jeg er "næsten ikke" misundelig. (Kun meget).

Med hensyn til de hvide jordbær smagte jeg kun nogle enkelte og de var rigtig søde,
og ananas smagen kunne jeg sagtens smage, men de gav ikke mange i år, men groede helt vildt, så forhåbentlig næste år den giver flere bær end stiklinger.

Ha en god aften.

onsdag den 22. august 2012

Snart færdig

Mit hæklede tæppe er snart færdig, er færdig med at hækle firkanter, nu skal de bare hækles på tæppet og så en enkelt hvid kant hele vejen rundt .
Glæder mig for der står en pose med garn som venter på mig, og så skal der strikkes poncho.

Ha en fortsat god aften.

søndag den 12. august 2012

Tørke

Har vist haft lidt blogtørke her i sommer, dejligt at ikke alle har det, for så var det jo ikke sjovt at surfe rundt i blogland.
Har fået lidt kreative ting lavet, nogle ting kan jeg sagtens sidde og lave til OL.

Har hæklet denne måtte, er ikke afsluttet endnu, måske den skal være større, har lidt dynebetræk tilbage i farverne.
Ellers er denne svampekurv blevet fremstillet

Sidst har jeg lavet lidt toiletpunge, skal have lavet lidt flere og havde så tænkt at jeg måske kunne prøve og sætte dem til salg.

Ha en fortsat god aften.