mandag den 20. maj 2013

Billedtur i planteskolen og haven

Iaften har jeg været en tur rundt i planteskolen og haven og tage billeder og der er mange.
Her har vi haft en travl pinse og det er ikke blevet til så meget med havesyslerier, men kartoflerne og løgene er sat og pilestiklingerne som jeg købte i vinter er også stukket i jorden. Næste projekt må være at så nogle frø så vi både kan få ærter, gulerødder og meget mere. Ellers bliver det bare mere og mere grønt derude, det er bare så smukt og hvor har vi bare ventet på det efter den lange vinter, men ikke mere snak om den vinter. Næste par uger bliver også travle, men på onsdag skal vi holde lidt fri om aftenen og lave en lækker middag til Thor, som har fødselsdag og kommer hjem og holder den her hos os.

Håber ikke i blev trætte af at se billeder inden i nåede herned.
Bien på billedet håber jeg ikke er træt for den har mange blomster den skal have bestøvet endnu.
God aften og uge til jer.

søndag den 12. maj 2013

Planter og sommerblomster

Tiden her går hurtig, vi arbejder faktisk hele tiden undtagen lige når vi skal have de 8 timers søvn, som man jo skal have. Hækken og det andet i haven springer heldigvis også ud for så kan det jo skærme ind til haven som vi jo ikke har tid til at gøre noget ved nu. I juni måned kommer vi nok i haven, noget ukrudt bliver nemt at rykke op, andet skal der lidt flere kræfter til, men det kan ses hvor vi har været og luge, og det er godt nok for os.
Planteskolen er fyldt med planter og drivhuset med sommerblomster og grønsager til udplantning, tomater, agurker og meget mere. Så her lidt billeder fra drivhuset og et par enkelte fra haven.
Det er et par dage siden jeg har taget billederne og dem fra drivhuset syntes jeg ikke er særlig gode, så jeg må have taget nogle flere, så der er nogle billeder til at lægge på hjemmesiden når den bliver færdig.
Ellers har jeg været noget misundelig på dem der har været til uldfestival i Saltum her i weekenden, der bliver vist alt for meget garn og andre ting på blogge derfra her i weekenden.