onsdag den 30. november 2011

1000

Har idag rundet 1000 sidevisninger/besøgende på min blog, det er dejligt at der er så mange der kigger indenfor for at se hvad jeg laver. Og derfor har jeg et ønske, at I bare en gang imellem lige lægger en kommentar, det kunne være hyggeligt.
Idag fik jeg kalenderlys dekorationen lavet, så nu er vi klar til 1. december.
Ha en fortsat godt aften.

tirsdag den 29. november 2011

Oprydning

Der ryddes op efter stormen, der ryddes op til vinter, de andre henter frugttræer i marken så jeg rydder op herhjemme, sætter planter sammen og sætter nogle i drivhus, det skal nok blive pænt alle steder efterhånden som dagene går, men vejret er heldigvis med os. Billedet er ikke så godt, jeg ved ikke hvorfor men alle de billeder jeg har taget i dag er meget "grumsede".
Ha en god aften, vi skal  på gymnasiet til "skole - hjem samtaler", det hedder det vist ikke når man går på gymnasiet, men derfor er det vel rart nok og vide om knægten klarer sig.

mandag den 28. november 2011

Dagen derpå

Dagen bød ikke på mange overraskelser, når vi hele søndagen kunne høre og fornemme hvad der skete udenfor med tagplader og træer. Tagpladerne af det hus som skal rives ned her sidst på ugen har rumstreret hele dagen og natten, så nu glæder vi os til det er væk.
Ellers måtte den gamle thuja i butikken lade livet, det er lidt en skam, den har jo altid været der, men det giver jo også plads til noget nyt og måske noget nytænkning. Sidste storm tog et gammelt filippa æbletræ, og man tænker lidt over det når et rigtig gammelt træ må bukke under for en storm. En skam de ikke kan fortælle, der må være nogle rigtig godt historier.
Billedet er lidt mørk, det blev taget tidlig morgen.
Ellers har vi kunnet følge med i vandstanden i Limfjorden at den også steg, men heldigvis ikke op til os.

Ha en fortsat god aften

søndag den 27. november 2011

1. søndag i advent

Rigtig, rigtig blæsende 1. søndag i advent, jeg nåede og få lavet adventskrans/dekoration, at bage lidt småkager, at pynte lidt op til jul.
Syklub var hos Annegrethe i torsdags og jeg nåede ikke at tage billede af vores syslerier, men til slut fik jeg taget et billede af Annegrethes (brede) blomst, jeg kan ikke huske hvad den hedder men smuk er den
Nu venter vi bare på at det skal blive morgen så vi kan se hvor mange skader stormen har lavet, der er ihvertfald væltet en thuja, og en masse tagplader vælter rundt omkring i gården, men som vi siger til hinanden, der er ingenting vi kan gøre nu mens det hele står på.
Ha en fortsat god søndag.

onsdag den 23. november 2011

Travlt

Der er stadigvæk travlt, vi skal i morgen til at tage frugttræer op, og kørt dem ind, så vi har noget at sortere til januar. Derfor har der ikke været så mange indlæg, men nu kan vi alle snart glæde os til at det snart er jul.
Ha en fortsat god aften

lørdag den 19. november 2011

Fridag

Ikke fordi jeg har fridag, men jeg kunne godt snart tænke mig en fridag. Håber at der kan blive til en her i ugen, næste weekend er der jo 1. søndag i advent og det kunne jo være skønt om man kunne få gjort lidt rent inden julepyntet skal ud af kasserne. Siden syklub sidste gang har jeg været ved at prøve og lave en annegrethe "pose", syntes ikke rigtig det er lykkedes, måske er stoffet for tyndt eller måske er det bare gjort helt forkert, men nu tager jeg den med næste gang og så må vi se hvad der er gået galt.
Ellers er der blevet strikket og filtet et hjerte

Fortsat god weekend og nyd det gode vejr.

tirsdag den 15. november 2011

Præstationsangst

Ninna og mig har været i skoven idag og finde mos og kogler, det var rigtig hyggelig og tiden flyver bare afsted når vi går derude, vi kunne godt have gået længere hvis ikke vi havde to store kasser under armene. Inden jeg kørte hjem sagde Ninna at nu glædede hun sig til at komme på bloggen i aften og se hvad jeg havde lavet og det gav præstationsangst. Men her er lidt af hvad der er lavet idag.
En dørkrans

Kirkegårdskrans

Dørkrans
Den sidste var lidt svær at lave håber at pudemoset sidder fast på kransen i morgen også.
Ha en fortsat godt aften, jeg skal til badminton og så hjem og se finalen i Master Chef.

torsdag den 10. november 2011

Nostalgi

Har idag været hos Uldjyden, Løgstør for at hente lidt garn, til at strikke med iaften når jeg skal i strikke/sy-klub.
De havde et bord der var fyldt med gamle strikkeopskrifter rigtig 80'er stil, og til rigtige gode priser. Det kunne jeg ikke gå udenom så der kom lidt opskrifter med hjem, måske en dag det bliver moderne igen.
Fortsat god aften.

tirsdag den 8. november 2011

Kattekillinger

Så er kattekillingerne ved at være sjove, de løber rundt og moderen er meget opmærksom på hvor de er og hvad de laver, men et eller andet sjovt har den ene killing da fået øje på. Måske det er fotografen ?
Ellers går aftenerne med lidt syslerier, har været igang igen med lidt broderi, som skal syes ind i en pude.
Syntes ikke jeg orker det om aftenen, glæder mig til en fridag hvor jeg kan få symaskinen igang, så jeg kan få monteret nogle at de ting der ligger og venter.

Fortsat god aften.

lørdag den 5. november 2011

Har idag været ude og plukke nogle vinterasters, de står stadig flotte.
Lavet 2 buketter, tror mor skal have den hvide, den farve kan hun vist bedst kan lide.

Mads har købt nye vandrestøvler, sålerne skulle varmes op og derefter skulle han gå i dem i 2 minutter, så sålerne passede til hans fødder.


Ha en fortsat god lørdag.


onsdag den 2. november 2011

November

Så blev det november, men heldigvis stadigvæk mild i vejret, faktisk har der været rigtig dejlig vejr de sidste par dage.
Er blevet færdig med endnu noget broderi, det er sjovt at brodere igen, har ikke gjort det siden tiden på Skals håndarbejdsskole, og det er nogle år siden.
og så et billede lidt tættere på

Hvad skal jeg bruge det til ? Er der nogen forslag.
Ha en fortsat god aften