mandag den 16. juli 2012

Løber

Nej det er ikke fordi jeg løber, måske man skulle for at få varmen her i sommer.
Jeg er blevet færdig med at brodere fødselsdagsløberen.

Ellers har jeg lavet en kurv af nogen pil som jeg havde i fryseren, det trængte også til at blive brugt, det har vist nok været tøet op og frosset igen nogle gange.
Det sidste billede er ikke blevet så godt men er fra mor og fars hus hvor rosen "Flammentanz" viser sig fra sit bedste "look".

Ha en fortsat god aften.

søndag den 8. juli 2012

Festival

Nu har jeg også været til festival. Vi bestemte i går da butikken havde lukket at vi ville køre en tur til Skagen. Først var vi på havnen hos gode venner og spise noget godt mad, som Michael og andre havde lavet. Marieneret havtaske filet med bacon og kartoffelsalat.
Derefter gik vi til koncert, først spillede Oysterband og derefter Procol Harum.
Rigtig god koncert og god stemning.



Ha en fortsat god dag

fredag den 6. juli 2012

Har fået

en kommentar fra søster Lene at det er for lang tid siden jeg har skrevet på bloggen, så det må jeg hellere gøre. (Troede egentlig at hun var til Nibe festival i disse dage).
Men det er egentlig ikke det mest spændende jeg beskæftiger mig med, går på arbejde, laver mad, plukker jordbær, luger ukrudt (siden vi overtog huset overfor er der også dobbelt ukrudt at luge op, men vi bliver vel færdig engang, så det ihvertfald ser så nogelunde ud.)
Ind imellem har der også været studenterfest (ikke her men hos lillebror) afslutning med sypigerne med dejlig grillmad og som afslutning Inges gode lakridsis.
Håndarbejde har jeg da også fået lavet lidt af. Er næsten færdig med en fødselsdagsløber, som jeg købte mønster til på Nordisk patchworktræf, lægger et billede ud når den er færdig. Godt nok ikke i patchwork den er broderet. Var i morges ude og tage nogle billeder af blomster fra haven til morgen så i får en billede kavalkade her:










Fik lige plukket jordbærene her til morgen inden der kommer alt for meget regn.
De er gjort rene og puttet i fryser.
Ha en god aften