lørdag den 29. juni 2013

Endelig blomster de også hos mig

Silkepæonen Sarah Bernard blomster hos mig, nu har jeg set rigtig mange buketter med pæoner i blogland, men mine er først begyndt at blomstre nu, og den hvide er slet ikke begyndt. Bare de nu ikke blæser alt for meget i stykker for der blæser en stiv kuling her i det nordjyske idag.

I buketten er der pæoner, løvefod, blomster fra min hækplante spirea snowmound, og en anden unavngiven plante ligner en mjød blomst.
Uhm hvor er de store og flotte.
Mine roser Rose de Recht er også begyndt at blomstre, de dufter virkelig dejligt.

Det var meningen at i skulle se et billede af min bronzeblad der blomster rigtig fint lige nu, men det må blive en anden gang, computeren er blevet noget langsom og det tager næsten 10 minutter at oploade et billede.
Skal vist have ryddet lidt op på den.
Ha en god aften.

1 kommentar:

  1. Sikken en flot rose, med en speciel form. Og pæonen er altså bare fantastisk. Ærgerligt man ikke kan dufte fra billedet;-)
    Pæoner er min yndling, eneste minus er at det kun er så kort tid man har den. Og så det her vejr med regn og blæst, det er hverken for mennesker eller pæoner.
    Kh. Hanne

    SvarSlet

Tusind tak for dit besøg og din kommentar